- Af Felicitas Nitsche
Vi står i kø i en lille forretning. Jeg venter på det bliver min tur. Der står en kvinde foran mig. Hun har betalt og stiller nu spørgsmål om sin ny havebord og - stole. Der lyder en melodi. Jeg definerer lyden hurtig som en ringetone af en mobiltelefon. Kvinden foran mig taler videre. Hun snakker og lader sig ikke forstyrre af opringningen. Jeg undrer mig over, at hun ikke ta´r telefonen. Det er da høfligt, at hun ikke gør. Men jeg fornemmer lyden som forstyrrende. Hun taler videre og melodien forstummer.
...Vi befinder os i gågaden. Der kommer en mand imod mig. Han går meget hurtig og taler i mobilen. Han taler meget højt og han kigger irriteret. Han virker meget stresset. Han bruger kun få ord. " ja... hmmhmm... okay. Nej. Ja. "
Hos unge har jeg opdaget, at de tager mobilen op af lommen/tasken og så kigger de først i omkring 5 sekunder på den, inden de tager opringningen. Jeg synes, man kan hurtig se hvem det er der ringer. Det virker lidt som om det er sej at lade en vente og at det er en regel, at telefonen burde ringe en bestem tid inden man ta´r den.
Ringetoner er hos de unge for det meste nogen sange af kendte musiker. Oftest hiphop. Hos kvinder er det tit sange af tv-serier som for eksempel " Sex and the City " . Forretningsfolk har en neutral tone. Mest meget blød og deres mobil ringer ikke så høj som de unges.
Keine Kommentare:
Kommentar veröffentlichen