Adoption af ny mobilteknologi – Hvem træder det første skridt ?
- Af Kurt Holm Jensen og Jacob Lyng Wieland
Résume af kapitel 1 :
- Af Felicitas Nitsche
Første kapitel omhandler begreber som early adopters, innovators, identitesopbygning og klassisk interpersonelle kommunikation.
- innovators : En person, som én af de første tager ny teknologi til sig.
- identitetsopbygning: I denne artikel skabes denne opbygning via mobiltelefonen og den tilhørende følelse om at være i mode blandt de unge.
- klassisk interpersonelle kommunikation: Den typiske og almindlige samtale i mobiltelefonen eller korte sms-beskeder med praktisk formål.
Forfatterne går meget ind på early adapters i aldersgruppen 15 til 24 år. Folk i denne gruppe identificeres ved at de ikke er skeptiske overfor den nye teknologi. De ser hellere mulighederne i stedet for problemerne. Derudover rager de over en stor forståelde for teknologien og de udskifter deres mobiltelefoner hyppigt.
Hvordan bliver man en early adopter? Der skal være nogen bagvedliggende faktorer tilstede og et motiv. Når samspillet mellem disse to passer, så er man på god vej til at blive en early adopter. Livsstilen er en bagvedliggende faktor. Både den personlige holdning til den moderne teknologi og at det er legitimt at bruge den og erkendelsen at mobiltelefonen er et statussymbol. De fleste early adopters er i teenager-alderen eller lige ved at blive det. Teenagerne anser mobiltelefonen som et selvstændigt medie. Et medie for sig selv, hvorimod de ældre i gruppen early adapters anser mobilen blot for en kopi af andre medier, for eksempel digitalkameraet.
Motiver i early adapters hoveder er den før nævnte social status, især i pigernes verden bruges mobiltelefoner også som smykke. På den måde er mobiltelefonen med til identitetsopbygningen, idet den giver teenagerne en følelse om at være sej, i mode og hip.
Mobiltelefonen kan ikke tænkes væk fra især de unges hverdag. Den har en meget større betydning end kun at være mobil med hensyn til telefoni. Den er en bestanddel af de unges garderobe.
Der findes tre forskellige brugertyper :
- De praktiske : De unge, der hovedsgaligt bruger mobilen til praktisk brug. Størstedelen befinder sig i denne gruppe. De har et meget afslappet forhold til mobilen og er ofte traditionelle i deres tankegang.
- Tekno brugerne: De unge i denne gruppe har ikke kun interesse for selve mobilen men også for dens teknologi. Ved køb af en ny mobil fokuserer de på om den har internet, mp3-player og om den er kompatibel med deres andre apparater.
- Mobile freaks: De unge, der har et ekstremt behov for deres mobiltelfon. Man kan kalde dem for at være social afhængig af mobiltelefonen. De bruger telefonen til samtaler og sms´er hvor selve indholdet har ingen relevans. Det gælder bare om at gøre opmærksom på sig selv og sin egen tilstedeværelse. Hvis mobilen ikke er i nærheden så går menneskerne i panik, de få følelser som tomhed, ensomhed og isolation.
Mobiltelefonen personliggøres idag med private billeder på skærmen, egne ringtoner og små kæder som man kan binde fast i telefonen. De viste sig at de unge synes at mobiltelefonens ydre symbolværdi fortæller noget om subjektets indre værdier. Derudover opfatter de unge i denne mediegruppe, den hurtige fart i deres liv som noget positivt. Det er positivt aldrig at være hjemme, at være udenfor og pleje venskaber, at være mobil og aktiv i det sociale netværk med mobiltelefonen som stadig ledsager. I teenage-alderen er kærligheden og seksualitet et stort emne. Her er mobiltelefonen en hjælper hvis det drejer sig om at komme i kontakt med det andet køn. Det er nemmere at skrive ting per sms end at fortælle dem face-to-face. Og især piger kan be´ deres veninder om hjælp og bekræftelse når de er usikker hvad man skal skrive. Men denne boom med mobiltelefonen har også den medfølge at det kvindelige køn også tilegner sig viden og forståelse med hensyn til teknologi. På den måde sker det tit idag at man hører piger snakke om navigerbare interface, bluetooth og samsung vs. nokia. Dette giver pigerne en billet til drengeverden og dermed et tilhørsforhold til et andet socialt netværk. -Igen er mobiltelefonen identitesskabende. Lad os kigge på nogle tal.
Sendte sms´er per dag :
- 15-17-årige : 42 sms´er
- 18-21-årige : 14 sms´er
- 22-24-årige : 8 sms´er
En forklaring på dette er, at de unge ( især piger ) i puberteten er usikker om hvor de står i gruppen og i hele livet. De har hele tiden brug for social bekræftelse og et stadig behov for at positionere sig selv. Hvorimod de ældre i gruppen ikke holder så meget af at skive sms´er. Det passer ikke i deres hverdag hvor alt skal gå hurtigt.
Konkluderende siges at mobiltelefonen for nogen er det mest vigtigste i hele hverdagslivet, men for andre er det blot en mulighed for altid at kunne kommunikere med folk, når det er nødvendigt.
Resumé af kapitel 3
- Af Jenny Jensen-Fangel
Brugerdreven innovation – et spørgsmål om funktioner?
Dette afsnit handler om, hvilke funktioner brugeren benytter i sin mobiltelefon. Mange af de nyudviklede funktioner som internettet, mms og lignende bliver næsten overhovedet ikke brugt, mens sms-funktionen er den mest brugte i mobiltelefonen. Det, at funktioner som internet, fotografi og spil ikke bliver udnyttet, skyldes deres lave kvalitet i forhold til computeren. Computeren er mere brugervenlig i repræsentation af komplekse indhold som billeder og video end mobiltelefonen er. Grunden til, at mms-er ikke bliver sendt så hyppige som sms-er er for det første prisen, de er for dyre, og for det andet er det for besværligt at skrive en MMS i forhold til dens virkning.Som mobiltelefonens fordele nævnes dens mobilitet og dens mulighed for synkron og asynkron kommunikation. Mobiliteten er alligevel større end computerens pga. dens størrelse. ”De mest populære funktioner i mobiltelefonen er i rækkefølge: sms, samtale, vækkeur, telefonbog,kalender, foto, billedbeskeder, spil etc.“ (s. 36) At sms-er (asynkron kommunikation) er mere populære end samtalen (synkron kommunikation) skyldes, at man kan skrive når det passer én, f.eks. i frikvarteret.Sammenfattende kan siges: ”Mobilens brugerflade opfordrer til synkron/asynkron og mobil brug, men hæmmes af problemer med repræsentation af kompleks information.“ (s.32)
Resume af kapitel 4
- Af Svenja Jessen
Presence - følelsen af tilstedeværelsen
Dermed påvirkes mange interpersonelle interaktioner. Og der opstår spørgsmål såsom:
- Hvordan forholder de unge sig til at være tilgængeligt via mobiltelefonen?
- Hvilken oplevelse af tilstedeværelse skaber den medierede kommunikation?
- Og hvilken indflydelse har den på den interpersonelle interaktion?
Mobiltelefonen giver mulighed for at ændre, omdirigere og aflyse aftaler via direkte kontakt mellem de koordinerende parter. Den gør det legalt at være for sent, hvis bare man lige har skrevet en besked. Den får hverdagen til at hænge sammen.
For de yngste i målgruppen er det primært til koordinering med forældrene angående afhentning af forskellige aktiviteter m.m. og ligeledes for at Og for de ældste er det ofte den eneste telefon de har.
De er tale om instrumentalt brug af mediet, det at være tilgængeligt, men der findes også en ekspressiv karakter, hvor man f.eks. bruger mobiltelefonen for bare at sende en tanke for at vedligeholde venskaber.
I det offentlige kan mobiltelefonen opfattes som forstyrrende, nogle taler om virkelig at føle sig krænket. De forskellige aldersgrupper oplever det dog ikke på samme måde.
De yngre føler sig ikke forstyrret eller voldsomt generet af mobiltelefonen i offentligheden. Hvorimod der blandt de ældre ligger en større grad af irritation over den offentlige brug og larmen dette medfører. De forbinder brugen af mobiltelefonen mednormer og regler.
Målgruppen har meget fokus på, hvordan mobiltelefonen bruges i samvær med andre. Man skal gøre sig klart, hvorfor en mobiltelefon kan virke forstyrrende i den igangværende interpersonelle interaktion, hvor presence man er, samtidigt med at man bruger sin mobiltelefon.
Presence defineres således af Lombard og Ditton; The perceptual illusion of non-mediation. Man befinder sig i et andet rum end det fysiske – det medierede opleves som virkelig.
Når man taler i telefon, lyder det som om den, vi taler med, er lige i nærheden. Derfor skal man gøre sig bevidst omkring hvor meget man inkluderer og ekskludrer den fysisk tilstedeværende partner i forhold til den medierede interaktion. Man skal agere i to forskellige rum, den medierede og den interpersonelle interaktion.
Anna på 24 år beskriver det således, at hun synes at mobiltelefonen kan være meget forstyrrende, ved at man kan være i et rum, og ligeledes at kunne kommunikere med alle mulige andre mennesker, som er i et andet rum. Man er ikke nærværende i det selskab/rum man er i.
Sandsynligvis er det derfor flere ældre oplever mobiltelefonen som afbrydende og ødelæggende for nærværen i den aktuelle sociale situation. Og dermed er de bevidste omkring, hvornår mobilen skal være tændt eller slukket. De prioriterer fuld opmærksomhed i det sociale fysiske møde. Et udtryk for respekt overfor hinanden og for samværet.
De yngre derimod oplever mobiltelefonen slet ikke som forstyrrende og den bliver inddraget og integreret i det fysiske samvær med andre. Samtaler i telefonen foregår sideløbende uden at være forstyrrende eller respektløs. Det kan hænge sammen med at de yngre har ét fælles netværk og dermed bliver den fysisk tilstedeværende ofte inddraget i f.eks. telefonsamtalen, da det kunne være en ven eller veninde af deres netværk, som de begge to er en del af. Den interpersonelle interaktion inddrages ofte i den medierede.
At være tilgængeligt handler om at enten at have sin mobiltelefon tændt eller slukket. Der findes dog en mellemløsning, nemlig at have mobiltelefonen på lydløs, således kan man både være fysisk tilstede i det ene rum og stadigvæk holde kontakten til et andet. Det fremgår af undersøgelsen, at dybest set de fleste har deres mobil på lydløs, selvom de er på arbejde eller er i skolen. Det handler også om at mange er afhængigt af følelsen af at være tilgængeligt til enhver tid. Således kan man være fysisk tilstede i det ene rum, men stadigvæk være tilgængeligt for alt det andet der sker rundt omkring.
Sms som kommunikationsform gør det bedre muligt at være til stede i flere forskellige rum end kun det hvor man befinder sig fysisk, da det at skrive en sms ikke bruger samme presence, som det at tale i en telefon.
Sms bliver først og fremmest brugt som en hurtig kommunikation mellem venner, veninder og kærester. Dels bliver sms benyttet til koordineringsspørgsmål, og dels til en følelsesmæssig kommunikation, for at følge med i hinandens liv, understøtte hinanden og vedligeholde et samvær.
Specielt de yngre 15-17årige benytter sig meget af at skrive sms-beskeder til hinanden. Det kan både skyldes, at de er opvokset med brugen af sms og ligeledes ren økonomisk. I de ældste aldersgrupper anses sms ligeledes som en smart kommunikationsmåde, dog skrives og sendes der ikke så mange som hos de yngre. Det kan skyldes, fordi de 20-24årige har lært mobilen at kende uden sms-funktionen og nu mere tager sms som en tillægsfunktion i mobiltelefonen.
Ligeledes må man tage til betragtning hvad de forskellige aldersgrupper bruger deres mobiltelefoner til. De yngre bruger den primært til at pleje og koordinere deres sociale liv, hvor man i de ældre aldersgrupper ligeledes bruger mobilen i forbindelse med arbejdspladsen eller uddannelsen.
Drengene benytter sig ligeledes af det ekspressivebrug af sms-beskeder, de skriver dog mere grove, dog kommer det an på hvem de skriver til. Det er deres måde at tale sammen på.
Undersøgelsen har dog ligeledes givet udtryk for en hvis irritation blandt pigerne, da al deres ”hygge-skriven” ofte kan lægge et forventningspres til hinanden, om tilgængelighed og om at svare hurtigst muligt.
Dog anses sms-beskeder som en god og effektiv kommunikationsmåde.
Konkluderende kan man sige, at mobiltelefon er de unges medie, som giver dem adgang til sociale netværk. Og de har den altid tændt og er således hele tiden tilgængeligt. Dette fører til konsekvenser for det interpersonelle samvær, som de forskellige aldersgrupper takler forskelligt. De ældre er sig meget bevidste omkring, hvornår de bruger mobilen og hvornår de har den slukket på grund af den forandrede presence. De yngre lader sig ikke genere af brugen i offentligheden og sammen med andre, de integrerer den fast og kontinuerligt i deres hverdag.
Sms er derimod en god mellemløsning da det at skrive en besked ikke kræver samme presence som det at tale i en telefon. Ligeledes kan den konstante tilgængelighed føles som et krav/en forventning, men generelt opfattes mobiltelefonen som noget positivt og praktisk blandt alle respondenter.
Resumé af Kapitel 5 :
- Af Jenny Jensen-Fangel
Normativitet
Afsnit 5 handler om normer, man skal holde sig til, når man bruger sin mobiltelefon i det offentlige rum eller i sin familie- og vennekreds. Man kan derved blive forstyrret af det mekaniske udtryk og det betydningsbærende indhold. Det mekaniske udtryk er det sansemæssige, det man kan høre, f.eks. lyden af en telefons ringen. Når man føler sig forstyrret af det betydningsbærende indhold, bliver man generet intellektuelt eller følelsesmæssig af samtalens indhold, f.eks. af intimt indhold. De fleste personer føler sig dog generet af det mekaniske udtryk.Når man er sammen med sin familie eller venner findes der også normer til, hvornår man må benytte mobiltelefonen. Derved er der en forskel, om man holder en samtale eller skriver en sms. ”Forskellen består i, at brug af SMS i højere grad end samtale kan fungere som en sideaktivitet. Det vil sige, at det opleves som muligt at SMSse og stadig bevare kontakten til den fysiske sociale situation, man befinder sig i. En mobil samtale vil i højere grad kræve en investering af opmærksomhed og derved fjerne fokus fra den fysiske situation.“ (s. 49)I hvilke situationer man må benytte mobiltelefonen er afhængig af, hvor meget nærvær der kræves af de personer, man er sammen med. Når man f.eks. sidder sammen i en spisesituation med forældre eller venner, kræver disse mere nærvær end når man er på en stor fest. ”Det er således generelt mere legalt at benytte mobilen, jo mindre kravet om nærvær er.” (s. 49)
Referat af kapitel 6:
- Af Svenja Jessen
Identitet og stil i sms-beskeder
Teksten handler om at før i tiden, da mobiltelefonen ikke var så udbredt endnu, folk blev defineret ude fra, om de havde en mobil eller ej. Ligesom det at skrive en sms-besked var noget børn og poptøser gjorde. Nu til dags hvor mobilen er så spredt er det dog anderledes. I dag kigger man mere på hvilken mobil man bruger og hvordan man bruger den, og i hvilken stil man skriver.
Mange mener at man begynder at få sin egen stil at skrive på, således at dem der kender en, kan genkende ens beskeder, selvom de kommer fra en anden mobil. Respondenterne forklarer det således, at man får sin egen stil.
- Hvordan starter man en besked og hvordan afslutter man den
- Anvender man forkortelser
- Skriver man med store eller små bogstaver, og grammatisk korrekt.
- Anvender man tegn
- eller fonetiske udtryk, såsom Qnus
- anvender man kælenavn
Generelt er der en tendens hos de ældste, at de gerne vil udtrykke sig korrekte, uden forkortelser og uden fonetiske udtryk, for at gøre det nemmere at læse for modtageren og for at virke mere autoritære og troværdige.
Der er ligeledes en tendens til at man skifter stilen afhængig af, hvem det er man skriver til.
Dog er det begrænset, hvor meget man skrive og give udtryk for i en besked, da der kun er 160 tegn. Og sms kan kun overføre tekst og bogstaver, således mister man de supplerende udtryksformer, som ansigtsudtryk, øjenkontakt, tonefald og gestik, som man ellers bruger når man taler ansigt til ansigt. Det kan være problematisk, når man sender en besked til at vedligeholde sociale relationer, da en besked ikke kan videregive de følelser der ligger bagved teksten.
Man er nødt til at kende personen godt inden man kan fornemme stemningen i beskeden. Pigerne af respondenterne giver dog udtryk for at de har nemmer ved at aflæse følelser i en sms-besked, hvor drengene ikke er så god til at kunne læse mellem linjerne.
Ligeledes er det svært at forstå ironi eller sarkasme i en besked, og det rigtige timing for at bruge humor kan også være svært at finde, da man ikke altid er klar over humøret af den anden part. Men det er der hvor smileys kan være med til ikke at blive misforstået.
Informanterne giver smileys følgende egenskaber:
Smileys:
- er med til at forhindre misforståelser og fremmer den tiltænkte forståelse af et budskab
- gør det muligt at komme med humoristiske kommentarer og anvende ironi
- gør det nemmere at udtrykke sine følelser i en besked, og formidler humøret man er i.
- kan varme en kold besked op, så den ikke virker så hård.
- gør at man kommer tættere på den man taler med.
I forhold til at unges brug af medie ofte anskues kritisk, er dette eksempler på, at unges mediebrug også er et ønske om fællesskab og nærhed.
Resume af kapitel 7 :
- Af Timo Virgils
„Tillid og risiko“
Kapitel VII „Tillid og risiko“ beskriver informanternes syns- og holdepunkter med hensyn til tillid og risiko når det gælder om at bruge kommunikationsmediet mobiltelefonen.
Informanterne er blevet spurgt ind til forskellige emner, som fx ”overvågning”. Her er der flere informanter, der bruger mobiltelefonen til at kontrollere/overvåge deres kæreste, ved fx at gå ind og læse sms-beskeder - men kun når forholdet er præget af mistillid.
Desuden opfattes muligheden for altid at være tilgængelig med mobiltelefonen hos nogle informanter for at være en konstant tilstand af kontrol. På spørgsmål med hensyn til om mobilen kan bruges som fx betalingsmiddel eller som anvendelse i demokratiske processer (fx stemmeafgivelse mht. valghandlinger), reagerer de fleste informanter med stor skepsis.
En anden risikofaktor er mobning. Nogle informanter har oplevet, at kammerater er blevet optaget med mobiltelefonens integrerede kamera i fx pinlige situationer og derpå er blevet drillet med det pågældende billede.
En anden måde mobiltelefonen gør sig negativ bemærkbar på, er, at den lettere muliggør bandeopgør og er med til at organisere kriminelle banders illegale aktiviteter. De kan spontant reagere på ting og hurtigere advare hinanden, når fx et bandemedlem ser politiet komme.
Andre informanter kommer ind på mobiltelefonens negative udvirkning med hensyn til strålefaren. Dog viskes denne bekymring ud af nye undersøgelser, som viser at strålingen er harmløs.
Undersøgelsen påpeger en generel tendens hen mod at de fleste brugere, især de yngste, er ubekymrede overfor eventuelle risikofaktorer benyttelsen af mobiltelefonen kunne indebære.
De fleste informanter har tillid til mobiltelefonen, fx kan mobiltelefonen i helt konkrete situationer bruges som et sikkerhedsredskab – man har mulighed for at tilkalde hjælp. Desuden anses mobiltelefonen som mulighed for at være uafhængig af tid og rum, hvilket igen anses for at være en stor frihed i hverdagen.
Keine Kommentare:
Kommentar veröffentlichen