- Af Felicitas Nitsche
Det sidste kapitel i vores lærebog er ein fin afrunding. Den omtaler den nye mediekultur. " Formålet er at kvalificere og professionalisere de holdninger, pædagoger har til børns og unges mediebrug, samt det arbejde, de udfører med medier i deres profession. " ( side 308 ). Som indgang til emnet beskriver de to forfattere hvordan medierne har ændret sig. For kun 50 år siden havde man i det dankse samfund kun én tv-kanal og to radiokanaler. Idag har man mindst 30 tv-kanaler, fire radiokanaler, webradio, podcasts, og meget mere. Meget iøjnefaldende ved den moderne teknologiudvikling er, at " [...] indhold og funktion er ikke længere bundet til bestemte apparater. Mobilen er et kamera og en musikafspiller, Ipoden indeholder musik og film [...] . " ( side 309) .
Derudover går forfatterne ind på det paradigmeskift, der er sket i forhold til afsender og modtager. Medierne har før i tiden været massemedierne, hvorimod de idag er interaktive medier. Dette medfører at modtageren ikke længere kun er modtager, men også medproducent af indholdet.
Meget jævnligt opstår der mediepanikker i samfundet og dermed også i medieverden. Dette sker når der kommer nye medier på markedet. De fremkalder " [...] bekymring blandt de voksne. Vil dette nye, ukendte medie skade eller udnytte børnene? " ( side 311 ) Pressen er selvføgelig meget afgørende for hvor populær en ny medie bliver. En metode at ramme samfundets tanker er effektteorien. " Effektteorien forudsætter, at budskabet opfattes af hver enkelt modtager på en fuldstændig ensartet måde, of at modtageren reagerer umiddelbart og direkte på mediebudskabernes stimuli. " Denne teori holder ikke i realiteten. Dog anvendes denne model ofte som forklaring på de unges adfærd/handlinger. Som eksempel skriver Arved-Clemensen og Faurholt: " Når en ung skyder og dræber skolekammerater, forklares det som effekten af voldelige video- eller computerspil. " ( side 311 ) . Videre skrives at forklaringen på denne tankegang er formentlig, at " [...] samfundet og forældrene dermed undgår at bære ansvaret. " ( side 311 ) Holdningen begrundes af medierne og bekymrede forældre med at de vil beskytte deres børn. Dog glemmer man så en anden vigtig ting, som står skrevet i FN´s børnerettighedskonvention. Nemlig, at børn har rettighed til adgang til ressourcer og rettighed til deltagelse.
Det er vigtigt at vi som voksne forstår betydningen af medierne i børnenes verden. Vi skal update børnesynet, kun på den måde kan vi fornemme forståelse for børnene og virkelig forstår dem. Hvis vi ikke opfatter medierne med børns syn men kun vores egen, så ligger der konstant misforståelser mellem voksen- og børneverdenen. " Hvis voksne ikke har øje for mobiltelefonens rolle i børnefællesskabet, tolkes sorgen over at miste sin mobiltelefon som et udtryk for "afhængighed", og man overser dermed børnenes
særdeles veludviklede evner til at skabe kontinuitet og sammenhæng i deres sociale
relationer netop via de nye kommunikationsmedier ( Jessen & Balslev Nielsen 2003,
s 7 ) " ( side 313).
" For børnene er internettet i dag et fristed, som vi skal respektere og ikke overvåge " ( side 315 ) . De voksnes rolle burde være at sørge for at der er lige adgang for alle til nettet. Børneinstitutioner og pædagoger burde lægge fokus på de børn som derhjemme ikke har lige vilkår som andre børn. Den vigtigste opgave er dog at sikre en kreativ anvendelse af computeren. Pædagogen skal altså indtage en rolle som aktiv medproducent af indholdet på nettet. På den måde tages også hensyn til ALLE tre rettigheder, som står skrevet i børnerettighedskonventionen.
- Rettighed til beskyttelse
- Rettighed til deltagelse
- Rettighed til adgang til ressourcer
Keine Kommentare:
Kommentar veröffentlichen